LANDBOMANIFESTET

Livet på jorden, i vandet og i luften er truet. Landet og vandet, vores eksistensgrundlag, vores verden, er døende.

Vi ved det godt, og staten, der over århundreder har skabt problemet, prøver at fikse det med lidt tilfældig industrivenlig lovgivning.

Vi landboere siger: det griber ikke om problemets rod, og er en sovepude for reel forandring.

Vi landboere ved at problemet er gammelt og stikker dybt ned i den nationalchauvanistiske fortælling om Danmark, som land der skal rationaliseres, indvindes, overvindes, udnyttes og producere maksimal værdi. Dette økologisk og socialt voldelige projekt kan spores til privatiseringen af jorden og ophævelsen af landsbyfællesskaberne under jordreformerne i 1700tallet. Vi har ikke glemt det!

Vi der er efterkommere af de landboere der dengang, i løbet af en kort generation, blev gjort jordløse og subsistensløse, har ikke glemt det! Vi har ikke glemt hvordan den allerede indskrænkede fælled, blev privatiseret og destrueret. Hvordan godsejere solgte jord, der allerede var vores, til nogle få af os, og skabte en ny underklasse af os andre.

Vi landboere, der er efterkommere af de husfolk, landarbejdere, daglejere, betlere, tiggere, skøjere og natmænd der mistede adgangen til jord, vi har ikke glemt hvad disse overgreb førte til af social armod, fattigdom, flugt, druk, misbrug og de generationelle traumer det gav. Det kan være vores hoveder har glemt det, men vores kroppe og psyker, har ikke. Den økologiske krise og de generationelle traumer er to sider af samme sag. Vi kan mærke det hvis vi mærker efter.

Nogen af os landboere, der er efterkommere, har forfolk i det vi kalder Danmark, tilbage til 1700tallet, forfolk der blev gjort jord- og subsistensløse under jordreformerne¹. Nogen af os landboere, der er efterkommere, er kommet her til fra andre steder, der har lignende historier. Dette manifest er planetært, ikke nationalistisk. Vi landboere, der på et hvilket som helst tidspunkt er her, er lokale.²

Vi landboere der er efterkommere, har ikke glemt det. Og derfor ved vi også hvad der skal gøres, hvordan vi kan hele og heles: Vi må igen bebo det land vi nu blot lever ved siden af.

Landet må kollektiviseres og landsbyfælleskaberne genopbygges som bestyrere af landet efter økologisk regenerative og socialt retfærdige principper. Så vi igen kan leve i direkte forbindelse med den verden vi er i.

Lokalsamfund og landsbyer, erklær jer! Erklær jer som landboere, økosystem og jordforeninger og slut jer til!

Dette er et landoprør — tag landet tilbage!